Seneste Nyheder

  • 1
  • 2
  • 3

Sponsor:

Korsholm.gif

Falck Jagt & Fiskeri's vedtægter

Formål

§ 1. Falcks Jagt og Fiskeriforenings formål er at give ansatte, som er medlem af Falcks Personaleforening, mulighed for at dyrke interesserne jagt og fiskeri sammen med ligesindede kollegaer.

Falck Jagt og Fiskeri’s bestyrelse administrerer og fordeler, de af velfærdsudvalgets stillede økonomiske midler til arrangementer – i form af stævner, konkurrencer, foredrag, ”klubaftener” og ture.

Enhver indenfor Falck og som er medlem af Falcks Personaleforening, kan søge økonomisk støtte, når det har til formål, at komme jagt og fiskeri aktiviteterne i Falck til gode

Bestyrelse

§ 2. Foreningen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Det tilstræbes, at bestyrelsen består af: 1 fra København, 1 fra Sydsjælland/Lolland Falster, 1 fra Nordsjælland, 1 fra Fyn, 1 fra Sydjylland, 1 fra Midtjylland og 1 fra Nordjylland

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer

Valg til bestyrelsen sker hvert år i april måned på foreningens ordinære generalforsamling.

Skriftlig afstemning kan finde sted, når begæring herom fremføres.

Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en periode på 2 år.

Generalforsamling

§ 3. Generalforsamlingen er den øverste myndighed i alle foreningens anliggender.

Ordinær generalforsamling holdes 1 gang årligt i april måned.

Generalforsamlingen indvarsles mindst 4 uger forud, ved opslag direkte udsendt til stationer og afdelinger. Indkaldelsen skal indeholde dagsordenen.

Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, må være indgivet motiveret til en fra bestyrelsen, senest 14 dage før generalforsamlingen

På generalforsamlingen aflægger formanden beretning og kassereren fremlægger det af revisionen påtegnede og af bestyrelsen underskrevne regnskab

Regnskab

§ 4. Falck jagt & fiskeri`s regnskabsår går fra 1 januar til 31 december

Regnskabet revideres af foreningens revisor, som vælges på den ordinære generalforsamling, for 1 år ad gangen.

Ledelse

§ 5. Formanden tegner foreningen ved givne lejligheder, han indkalder og leder bestyrelsesmøderne

Formanden er berettiget til at handle i sager, som ikke tåler udsættelse, men skal i disse tilfælde forelægge sagen på førstkommende bestyrelsesmøde.

Bestyrelsesmedlemmet i det enkelte område skal altid kontaktes i sager, som vedrører den region hvor mandatet gælder, da det er ham/hende som kender de lokale forhold.

Vedtægtsændring

§ 6. Ændringer i vedtægterne kan kun ske på generalforsamlingen. Almindeligt stemmeflertal er afgørende. Skriftlig afstemning på generalforsamlingen kan finde sted, når begæring derom fremføres.

Opløsning

§ 7. Beslutning om Falck jagt & Fiskeri`s opløsning kan kun træffes på Personaleforeningens generalforsamling. Til vedtagelse af foreningens opløsning kræves 2/3 af de fremmødte stemmer.

Generalforsamlingen træffer samtidig beslutning om foreningens likvidation og anvendelse af den evt. formue der kan gå til velfærdsudvalget

Vedtægterne er vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling lørdag den 12. april 2008.